27. december 2006

TJEK HJEMMESIDERNE

Mange hjemmesider er kun lavet for at misbruge din email adresse eller for at plante noget Spyware på din PC.
Men med dette program er du rigtig godt hjulpet. Det spotter de hjemmesider der ikke har rent mel i posen.

Det foregår på den måde at når dine søgeresultater fra f.eks. Google viser sig på skærmen er de markeret med rødt, gult og grønt. De grønne sider er uden problemer. De røde sider bør man holde sig fra og de gule er naturligvis midt i mellem.

Du kan også få oplysninger om hvor mange popup vinduer der er på en side før du klikker dig ind på den. Og du kan få afprøvet webstedets evne til at passe på din mail adresse.

Så med dette program - Site Advisor - installeret kan du til enhver tid tjekke en hjemmeside ved at klikke på programmets ikon i proceslinien.
Grøn: Alt OK
Gul: Mindre sikkerhedsproblemer. Eller sider der direkte eller indirekte har haft sikkerhedsproblemer.
Rød: Skal du bare holde dig fra. Du får spyware og evt. virus ved downloads fra denne side. Du kan få masser af spam i din mailbox. Eller firmaet er kendt for at samarbejde med firmaer der er MEGET useriøse.

Hvordan virker det: McAfee som har lavet programmet, skanner Internettet døgnet rundt og samler oplysninger i en database, og det er fra denne base du får de røde, gule og grønne markeringer. De er konstant ca 85% opdaterede.

Et fantastisk program, der er med til at forebygge virusser. God fornøjelse med det.
Evt. se mere her på engelsk: http://www.siteadvisor.com/download/ie_learnmore.html

Ingen kommentarer: