27. december 2006

TJEK HJEMMESIDERNE

Mange hjemmesider er kun lavet for at misbruge din email adresse eller for at plante noget Spyware på din PC.
Men med dette program er du rigtig godt hjulpet. Det spotter de hjemmesider der ikke har rent mel i posen.

Det foregår på den måde at når dine søgeresultater fra f.eks. Google viser sig på skærmen er de markeret med rødt, gult og grønt. De grønne sider er uden problemer. De røde sider bør man holde sig fra og de gule er naturligvis midt i mellem.

Du kan også få oplysninger om hvor mange popup vinduer der er på en side før du klikker dig ind på den. Og du kan få afprøvet webstedets evne til at passe på din mail adresse.

Så med dette program - Site Advisor - installeret kan du til enhver tid tjekke en hjemmeside ved at klikke på programmets ikon i proceslinien.
Grøn: Alt OK
Gul: Mindre sikkerhedsproblemer. Eller sider der direkte eller indirekte har haft sikkerhedsproblemer.
Rød: Skal du bare holde dig fra. Du får spyware og evt. virus ved downloads fra denne side. Du kan få masser af spam i din mailbox. Eller firmaet er kendt for at samarbejde med firmaer der er MEGET useriøse.

Hvordan virker det: McAfee som har lavet programmet, skanner Internettet døgnet rundt og samler oplysninger i en database, og det er fra denne base du får de røde, gule og grønne markeringer. De er konstant ca 85% opdaterede.

Et fantastisk program, der er med til at forebygge virusser. God fornøjelse med det.
Evt. se mere her på engelsk: http://www.siteadvisor.com/download/ie_learnmore.html

16. december 2006

Bagsiden af Den Lille Vanvittige

PREMIERE DAG

Så er der Bagside premiere på Den Lille Vanvittige.
Den Vanvittige er blevet udvidet med en bagside.
Her er Tegneserier, Jokes, Afstemninger, Radio, Gæstebog + gode råd og tips til din PC.


Derudover findes også muligheden for at downloade
Den Lille Vanvittiges egen Toolbar.
(Toolbar er en linie der lægger sig foroven i din browser. Med små ikoner som hurtige genveje til dette og hint)
På Toolbaren ligger en søgemaskine, en radio (DR), en mail-beskedtjeneste (Så du hurtigt kan se om der er kommet mail til dig) Der er direkte link til Den Lille Vanvittige + vejrudsigten et valgfrit sted samt en kommentarboks.

Håber du får fornøjelse af udvidelsen.

3. december 2006

BOKS TIL KODEORD


Tidligere kostede dette penge. Men nu er der sponsorer nok til at det er gratis for private at bruge.
Du opretter en boks på siden, og det er uden én eneste personlig oplysning. Du bliver nemlig ikke registreret med navn og mail, idet boksen oprettes i fuld anonymitet. Og hvad er så fidusen i det? Hvis du forestiller dig at nogen hacker sig ind i Pinboks, vil de som udgangspunkt kunne få fingrene i en masse ”interessante” passwords, men hvad skal man bruge passwords til, hvis man ikke hvem de tilhører eller hvor de kan bruges?
Det er meget nemt. Du opretter en boks på hjemmesiden. Det gør du ved at finde på et brugernavn, som helst ikke skal kunne forbindes med dig. Desuden finder du på en unik adgangskode.
Når du er logget ind i din Pinboks, er du klar til at oprette koder.
Hvis du efterfølgende tager på rejse og skal bruge nogle af dine passwords, kan de dels hentes på hjemmesiden og dels kan de hentes via moderne mobiltelefoner på adressen http://www.box724.com/. Du kan lagre op til 100 forskellige passwords i Pinboksen.

KRABBE INVATION


Juleøen eller Christmas Island. En lille eksotisk tropeø i det Indiske Ocean, omkring 322 km syd for Indonesien, har i december måned højsæson for udvandrende røde krabber! De tiltrækker sig ganske enkelt al opmærksomhed.
Millioner af højrøde krabber begynder i denne tid deres vandring mod havet. De forlader deres reder i skovbunden og begiver sig ud på en farefuld rejse på helt op til otte kilometer. Et fantastisk syn i særklasse med disse vandrende røde krabber overalt hvor end man bevæger sig. I regnskoven, på vejene, på stranden, i skolegården og forvildede krabber i folks huse og haver.
Lokalbefolkningen gør deres bedste for ikke at skade dem, og selvom det er ikke helt uundgåeligt at en del tusinde må lade livet i trafikken, gør det næppe den helt store forskel i bestanden med et estimat på omkring 120 millioner røde krabber.

28. november 2006

PDF læser

Når du på nettet skal læse PDF-filer har du sikkert installeret ADOBES ACROBAT READER. Ved du at den fylder over 70 Mb på din PC. Du læste rigtigt: Over 70 Mb. DET ER DERFOR DEN ER SÅ LANGSOM. Installer i stedet for FOXIT PDF READER Den fylder knap 2 Mb. Den er hurtig og har nogle gode funktioner. Bl.a. kan du markere dele af dokumentet til kopiering over i f.eks. et Word dokument. Du har også mulighed for i programmets indbyggede"skrivemaskine" at skrive i dokumentet. F.eks. udfylde blanket fra det offentlige. Nu udskriver du jo, og udfylder med kuglepen DISSE TING KAN DU IKKE I ADOBE ACROBAT READER.

21. november 2006

Ønskeseddel på nettet



LÆG DIN ØNSKESEDDEL PÅ NETTET.

En dansk hjemmeside tilbyder gratis, at du kan lægge dine ønsker på nettet.
Du opretter på hjemmesiden en ønskeseddel, som sendes til familie og venner. Du kan hele tiden opdatere den, og dine venner vil se den opdaterede seddel hver gang de går ind og kikker.
Vennerne kan sågar markere hvad de har købt, så andre ikke køber det samme. Det vil du selvfølgelig ikke kunne se.

Klik på pakken og prøv det.
Navn og kodeord. Køn og din E-mail, det er alt hvad der skal til før du er igang

16. november 2006

TELEFONFIS

Aids fonden har længe kørt en kampagne der hedder Humor Mod Aids.
Og det er dem der har lavet dette Telefonfis program, som er på forsiden af
Den Lille Vanvittige i disse dage.





Se bl.a året film fra Humor mod aids ved at klikke på billedet.

13. november 2006

UNLOCK MOBILTELEFONEN

Linket til at Unlocke finder du under Links på Den Lille Vanvittige.

Det er helt legalt at fjerne og få fjernet simlåsen på din mobiltelefon, og skifte tilbage til din foretrukne operatør. Det slog Telestyrelsen fast allerede i 2005. Du skal blot stadig betale abonnement i den periode, du har bundet dig til hos dit teleselskab. (Typisk et halvt år). Det er prisen man betaler, for at få en billig mobiltelefon. Men du har ikke bundet dig til at føre dine samtaler hos dem! Derfor er det ganske lovligt at fjerne denne lås.

Oplåsningen foregår ved, at man indtaster telefonens serienummer, eller IMEI, på websiden, hvorefter de nødvendige koder til oplåsning af telefonen genereres og mailes til dig straks efter betaling (Kr. 45- til 100,- alt efter model) og kan så tastes ind på telefonens numeriske tastatur.

Jeg har naturligvis prøvet dette, ligesom alle andre links på den Vanvittiges "Gode Links"-side. Det er ganske problemfrit og tog under 5 min. Skulle DU løbe ind i problemer er det et dansk firma, med adresse og tlf.numre, ja sågar kørevejledning dertil. Og de yder garanti.
Klik evt. på billedet for mere info

Snapseglas af is


Snapseglas af is holder snapsen kold
Et hit til julefrokoster, påskefrokoster o.lign.
Koster kr. 249.
Kan købes ved at klikke på billedet

5. november 2006

Sand

I november måneds første opdatering, var et filmklip med en sand-maler.
Og det er i sand-hed fantastisk, hvad man kan bruge sand til.
Se bare her:





I

I

Verdens Største hul




På Power Point siden var for et stykke tid siden et billedshow fra Verdens største menneskeskabte hul. Under overskriften:
Verdens største hul.
Det ligger i Rusland og du kan se det på Google Earth, som jo er et fantastisk gratis program, du formentlig har installeret.
Ellers hent det her:




Findes sådan:
Flyv til Russia
I menuen "View" vælges Lat/Lon (længde/breddegrad)
Nu skal du køre billedet henad og opad til koordinatet: 62´31´40.44 - 113´59´20.47
Byen det ligger i hedder Mirna eller på russisk Mirnyy.

30. oktober 2006

Tegnsætning m.m.








I søndagens Halloweenopdatering står at tegnsætning er vigtig.
Derom ingen tvivl.
Prøv at se denne side om forkert tegnsætning og sprogforbistring m.m.
Det er en under-side af FIDUSO som absolut er et besøg værd.

29. oktober 2006

Halloween

Der er halloween-opdatering i dag.
Men hvad er det lige det er?


Halloween er den 31 Oktober
Halloween, som vi kender det i dag, er en blanding af mange forskellige traditioner, hvoraf de fleste er af nyere dato. Den danske Halloween tradition startede først rigtigt i 1999, og da var inspirationen forskellige amerikanske TV serier som f.eks. Beverly Hills 90210.
I Danmark har der været bondetraditioner i forbindelse med jul og nytår, som minder om nogle af de skikke, vi finder i forbindelse med Halloween. I 1800’tallet lavede man nogle gange lamper af kålrabier, satte en tændt lysestump i dem, og placerede dem rundt omkring, hvor de kunne skræmme folk med deres uhyggelige ansigter, eller man bar rundt med dem, og holdt dem op foran folks vinduer.

24. oktober 2006

PANAMAKANALEN

Det filmklip du måske lige har set fra hjemmesiden er naturligvis lavet med et web-cam som laver et nyt billede ca. hvert 20. sekund.
Klik på billedet, for at se Panamakanalen lige nu.
Det klokkeslet der står er naturligvis et andet, grundet tidsforskellen

Hvis du ikke har set filmklippet på hjemmesiden,
så se det her. 12 timers Web-Cam billeder
klippet sammen til 1 minut

Liger


 I opdateringen den 22.10.06, er et filmklip om en Liger.
Og hvad er det så lige det er:



LIGER:
(Kilde: Wikipedia)
En liger er en blanding (en hybrid) mellem en hanløve og en huntiger. En liger ligner en meget stor løve med malplacerede striber. Ligesom tigere (og modsat løver) nyder ligere at svømme.
En liger skal ikke forveksles med en tigon, da denne er en blanding mellem en hunløve og en hantiger.
Alle kendte ligere i dag eksisterer på baggrund af menneskelig indblanding. Arterne blandes ved enten direkte at kunstigt befrugte huntigeren eller ved at placere løver og tigere sammen på et lille areal. I naturen lever løver og tigere kun meget sjældent på samme territorium. De to arter deler kun territorium i Girnarskoven i Indien, på trods af at de to arter før har levet side om side i både Persien (Iran) og i Kina. Selv hvor de to arter lever sammen, er der aldrig blevet raporteret om naturlige forekomster af ligere.
Ligere vokser sig langt større end både løver og tigere. Teorien for dette fænomen er at hunløven overfører et vækstnedsættende gen til deres afkom for at afbalancere det vækstfremmende gen overført fra hanløven. Da ligeren er et afkom af en hanløve og en huntiger, modtager ligeren det vækstfremmende gen men ikke det vækstnedsættende gen. Dette resulterer i at ligeren for det meste er større end begge de to arter.
Hanligere er altid sterile, hunligere derimod kan tit være frugtbare og kan parres med en hantiger, hvilket der skaber en ti-liger, eller en hanløve, hvilket skaber en li-liger.


22. oktober 2006

KRYSTALKUGLE

På Interaktiv siden er denne KRYSTALKUGLE.

Kan nogen sige hvordan den virker.

Den danske vejledning lyder som følger:
Tænk på 2 et-cifrede tal sæt dem sammen til et 2 cifret tal.Tag tværsummen og træk den fra det 2 cifrede tal. Find tallet i tabellen. Koncentrer dig om symbolet ud for tallet.
Klik på krystalkuglen......

Mail gerne for en løsning på hvordan det lader sig gøre.

Farve-Illusion

FARVE-ILLUSION
En af dagens opdateringer som jeg kan uddybe lidt.
Ses på Optisk Illusioner siden
Hvordan - Hvad sker der?
Et farvebillede laves til negativ - i f.eks. Photoshop - og der laves også en sort/hvid udgave.
Når der kikkes på farvenegativet i en stund, lagres basisfarveinformationerne
i hukommelsen. Når der derefter kikkes på den sort/hvide udgave
lægges farverne simpelthen til.
Det er det der sker i filmklippet. Enkelt men pudsigt resultat.