16. oktober 2008

DET LEVENDE KAMERA


I Filmsektionen på Den Vanvittige har du måske lige set filmen med Stephen Wiltshire, som har en fotografisk hukommelse. Her blev Rom overfløjet på 45 min. hvorefter Stephen havde 3 dage til at tegne Rom. Resultatet var præcist og forbløffende.

Herover får du lidt mere at vide om Stephen, som jo er autist. De første ord sagde han som 5-årig, og det var: "Kan jeg få et stykke papir, så jeg kan tegne"
Det er et klip fra ABC News "Good Morning America"

Han har også sin egen hjemmeside som kan beses her.

Det direkte Link til filmklippet på Den Vanvittige, hvor Rom tegnes.

2. oktober 2008

SPROGFORBISTRING


Den Lille Vanvittiges PÅ SKRIFT-side, lagde jeg for lang tid siden en morsom tekst, med en Italiener som kommer til Malta, men taler med kraftig accent og bliver derfor misforstået. For at det rigtig skulle anskueliggøres, lagde jeg også en lydfil, så man kunne høre teksten oplæst.

I mellemtiden er der sket det, at teksten nu er lavet i et utal af forskellige versioner. Forstået på den måde at der til teksten er lavet diasshow, film, computeranimationer, tegnefilm m.m.
Da Lillebror jo er udviklet til baggrundsviden og ekstrainformation til Den Vanvittige, har jeg udvalgt en af de mange versioner, som du kan se ovenfor.

Det er ikke kedeligt.