27. januar 2007

7 - Stjernet Hotel












Verdens andet 7-stjernede hotel er opført i Milano - butler, barnepige og Bentley er inklusive...(Det første, er det 321 meter høje sejl-formede "Burj Al Arab" i Dubai. Som du kan se på Den Lille Vanvittiges Power Point side.)

Town House Galleria - som hotellet hedder - blev officielt indviet den 15.12.2006, men de første - inviterede gæster ankommer først den 1. februar 2007.
Men indtil den 7. marts 2007 er gæsterne kun specielt inviterede VIPs.
De inviterede gæster bor til gengæld gratis, mens prisen for en af de 25 suiter mellem 20 og 40 kvadratmeter bliver fra marts måned fra 800 til 4.000 euro per overnatning.
Den 7. marts er Galleriets fødseldag, og fra den dag kan man altså leje sig ind og have en 24-timers butler og en Bentley til fri disposition.

De syv stjerner skal fortjenes. Betingelserne er en ekstra-luksus, der giver gæsterne lov til også f.eks. at personalisere værelserne eller suiterne, som
det vel retteligt hedder. Også udvalget af bøger til rådighed for gæsterne og kvaliteten af malerierne på væggene indgår i vurderingen, og der sender jævnligt anonyme gæster (Kontrollanter) på besøg på hotellerne.

Det er den italienske hotelkæde Townhouse, der har tre andre hoteller i Milano og ét i Torino.
Bag Townhouse står den italienske rejsegigant Franco Rossi og
Townhouse-konceptet om et "hjem udenfor
hjemmet" skal også gælde i "Galleriet", hvor alverdens rigmænd, kvinder og børn så også kan se frem til at skulle spise morgenmad sammen ved et langt bord.

Rejsegiganten Franco Rossi investerer 10 mill. € i projektet - og meddeler, at pengene bliver tjent hjem, hvis hotellet
får en belægning på 50 til 60 %.

Ingen kommentarer: